Vaccinationscentret flyttes fra Ellegaardvej og åbner onsdag i Sønderskov Hallen

14. december 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Allerede fra i morgen, onsdag, flytter vaccinationscenteret fra Ellegårdvej til Sønderskov Hallen, hvor Sygehus Sønderjylland har åbent for vaccinationer mellem kl. 9:30 – 17:00.

Altså bliver vaccinationscenteret i Sønderborg flyttet med under en dags varsel, hvorfor alle bookingsystemer og SMS-påmindelser ikke kan nå at følge med, skriver Region Syddanmark.

“Jeg forventer, at mange vil køre til den gamle og fra i morgen forkerte adresse, så jeg vil appellere til tålmodighed både med de øvrige borgere, der skal have et stik og med vaccinationscenterets ansatte”, siger Palle Plauborg Pedersen fra vaccinationscenteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sygehus Sønderjylland får sat fysiske skilte op, men bookingsystemerne mv. har ikke mulighed for at sende de nye adresser ud til dem, der har booket deres tider.

Det nye center har større kapacitet, men det er kun en midlertidig løsning, der vil vare i cirka 14 dage, indtil et endnu større teltvaccinationscenter står klart ved Humlehøj Hallen i Sønderborg.

“Selv om det bliver kort tid, vi skal være i Sønderskov Hallen, er det vigtigt at vi får flyttet derhen, da det lige nu er et kapløb med tiden i forhold til den stærkt stigende samfundssmitte, som vi ved øget vaccination kan få under kontrol igen”, siger Palle Plauborg Pedersen.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...