Sikkerheden på Sønderborg Kommunes hjemmeside er ikke i top

16. december 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tech-mediet Billig-Webhosting.dk har testet og undersøgt hjemmesider og domæner hos landets 20 største kommuner for at finde ud af, om de understøtter teknologier anbefalet af Center For Cybersikkerhed, Rådet for Digital Sikkerhed og e-mærket og som statslige domæner siden juli 2020 har skulle leve op til.

I testen er alle hjemmesider blevet testet for DNSSEC, en teknologi der sikrer at hackere ikke kan omdirigere borgere til falske sider, når de forsøger at besøge kommunale hjemmesider og her viser det sig, at hele 9 ud af 20 kommuner ikke har implementeret denne vigtige teknologi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heller ikke Sønderborg Kommunes hjemmesidet er sikret.

”Helt generelt arbejder vi i Sønderborg Kommune ud fra en risikobaseret tilgang til it-sikkerhed, hvor vi kontinuerligt vurderer aktuelle risici og tekniske tiltag”, siger kommunens økonomidirektør Lisbet Hansen til SønderborgNYT.

I forhold til den problemstilling, der er rejst af Billig-Webhosting.dk, skal det indledende bemærkes at brugen af DNSSEC for nuværende ikke er et krav for kommunerne.

I nævnte artikel refereres specifikt til, at manglende implementering af teknologien DNSSEC giver anledning til den lave score.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har i Sønderborg kommune, i lighed med rigtig mange andre, valgt at bruge DNS Service fra Microsoft til at hoste vores eksterne DNS Domæner. Microsoft DNS Service understøtter endnu ikke DNSSEC, men Microsoft har annonceret at det kommer de til og når de gør det vil det naturligvis blive implementeret”, siger Lisbeth Hansen.

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...