Corona: Kommunen kan ikke gøre mere end der gøres

17. december 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lige nu er der 386 Coronasmittede i Sønderborg Kommune – og selvom det er et højt tal, så ligger det ret stabilt.

Smittetrykket i det danske samfund er blevet større, og det skal vi reagere på, hvis vi skal undgå “en uoverskuelig stor” belastning af sygehusvæsnet.

Det var budskabet fra de danske sundhedsmyndigheder, da de torsdag holdt en fælles pressebriefing om coronasituationen i Danmark.

“Her i Sønderborg kan kommunen ikke gøre mere end der allerede gøres. Test og vaccinationer hører hjemme under regionen”, siger sundhedschef Michael Skriver til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså er det Region Syddanmark, som bestemmer, hvor og hvornår der Coronatestes og vaccineres – og eventuelle restriktioner skal komme fra regeringen.

“Vi skal selvfølgelig være klar til at reagere, hvis der kommer nye restriktioner”, siger Michael Skriver og tilføjer, at kommunen ikke selv kan gøre andet end at vente.

I dag, fredag, klokken 9.30 mødes Folketingets sundhedsordførere virtuelt for at diskutere coronasituationen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...