Politiet: Husk råd og regler for fyrværkeri

29. december 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På Twitter fortæller politiet, at når man er ude og handle fyrværkeri, så er det vigtigt at huske, man kun må transportere skyts til eget forbrug samt at man højst må opbevare fem kilo NEM, netto-eksplosivmængde, i hjemmet.

Desuden råder de hundeejere til at have deres hund i snor, fordi en skræmt hund kan løbe meget langt. Hunden skal også have et halsbånd med oplysninger om ejer.

Det er ikke tilladt at køre syd for grænsen og købe fyrværkeri og tage det med ind i landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk fyrværkerirådene: Brug altid beskyttelsesbriller. Brug aldrig hjemmelavet eller andet ulovligt fyrværkeri. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Hold afstand og læn dig ikke ind over fyrværkeriet. Gå aldrig tilbage til en fuser.

Er der for eksempel skov eller dyr i nærheden af, hvor du skal fyre af, så er der nogle ting, som du skal være særlig opmærksom på.

Du må ikke anvende fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag, for eksempel stråtag. Samme afstandskrav gælder i forhold til halmstakke, brændebunker og anden opbevaring af let antændeligt materiale. 100 meter-grænsen gælder også ved nåletræsbevoksninger, lyngheder og andre typer af brændbar bevoksning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr.

Du kan læse endnu mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside .

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...