Hans Lehmann går snart ud fra sit kontor på EUC Syd for sidste gang

Hans Lehmann er på vej ud af EUC Syd.
Hans Lehmann er på vej ud af EUC Syd.
11. januar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er kun få uger til vicedirektør Hans Lehmann for sidste gang går ud af døren fra sit kontor på EUC Syd.

”Fra den 1. februar skal jeg nyde pensionistlivet, men jeg fortsætter som formand for ProjectZero A/S en tid endnu”, siger Hans Lehmann til SønderborgNYT. Han fortæller, at han har været med i ProjectZero siden 2007, hvor rejsen mod nullet begyndte på et møde på Sandbjerg Gods.

Hans Lehmann blev ansat som uddannelseschef på den tidligere håndværkerskole på Grundtvigsallé i november 2004.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nu hedder jobbet vicedirektør, men indholdet er det samme. Min opgave er at udmønte uddannelserne, så de passer til både lovgivningen og til det lokale erhvervsliv. Vores opgave er jo at levere arbejdskraft”.

Hans Lehmann har fra første parket oplevet, hvordan uddannelserne gennem årene har ændret sig.

”I dag er digitalisering og bæredygtighed nøgleord og jeg mener, at det største fingeraftryk, jeg har sat på skolen, det er at få FNs Verdensmål ind i alle uddannelserne og ind på selve skolen”, siger Hans Lehmann og tilføjer, at der er rigtig meget læring i at arbejde ved FNs Verdensmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det har været positivt at få FNs Verdensmål ind – og det er sådan, at Verdensmålene styrker uddannelserne og uddannelserne styrker Verdensmålene”.

 

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...