Nord-Als Boldklub udsætter generalforsamlingen

13. januar 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Bestyrelsen i Nord-Als Boldklub har – på grund af de gældende retningslinjer – besluttet at udsætte generalforsamlingen 2022, som ifølge klubbens vedtægter gennemføres ultimo januar.

Bestyrelsen mener, at generalforsamlingen er vigtig og derfor skal kunne gennemføres således, at alle med interesse for klubben og dens gang, skal have mulighed for at deltage.

Derudover er generalforsamlingen klubbens øverste myndighed, og netop derfor er det vigtigt, at så mange medlemmer som muligt har mulighed for at deltage for at komme med synspunkter og for at stemme ved valg, skriver fodboldbestyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ikke muligt med de restriktioner, som gælder lige nu”, siger klubbens formand, Frank Andersen.

Generalforsamlingen udsættes på ubestemt tid.

Bestyrelsen følger myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, og med afsæt i dem tages der stilling til en ny dato, som meldes ud i god tid.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...