LOF SYD åbner igen fra mandag

14. januar 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Efter at have startet det nye år ud med nedlukning, må aftenskolerne nu endelig genåbne fra mandag og LOF SYD glæder sig til at tage imod nye deltagere såvel som til at byde gengangere velkommen tilbage i det gode fællesskab.

Det vil ske med Coronapas, god afstand, afspritning og trygge forhold – og frem for alt med et spændende program med et stort udvalg af kurser, oplevelser og foredrag.

”Det glæder os virkelig meget, at vi nu endelig kan tage hul på forårssæsonen. Flere af vores deltagere har fortalt os, at de har manglet deres træning, og at det virkelig kan mærkes i kroppen. Derudover er der mange, der har brug for fællesskaberne på vores hold”, siger skoleleder Louise Weiss Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forårsprogrammet hos LOF Syd byder på en god blanding af kurser, oplevelser og foredrag.

”Vi kører videre med vores populære ’bag om-arrangementer’ med lokale besøg og rundvisninger hos bl.a. Retten i Sønderborg, Sønderborg lufthavn, Rønhaveslagteren samt diverse kaffe-, te-, vin-, oste- og olivenoliesmagninger og så byder foråret på tre store foredrag med henholdsvis designer og tv-vært Søren Vester, kokken Jesper Vollmer og investerings-iværksætterne Female Invest”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...