Nu er der billetter til Julie Berthelsens julekoncert i Alsion

Julie Berthelsen. Pressefoto

Julie Berthelsen. Pressefoto

17. januar 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Julie Berthelsen byder indenfor til en julekoncert i Alsion den 26. november, hvor vi skal nyde julestemningen og varmen omkring julen fra Danmark, Grønland og resten af verden.

En intim og smuk vokalbaseret koncert, akkompagneret af hendes dejlige orkester og dygtige korsanger, skriver arrangørerne.

Julie Berthelsen synger julen ind med noget gammelt og velkendt, fortolket på en ny måde, samt nogle mindre kendte- men helt særligt smukke julesange. Vi skal endnu tættere på hinanden med varme personlige historier og en julerød tråd, som får os alle i den rette julestemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sangerinden blev taget rigtig godt imod allerede i 2018 med sine Nordstjerne-julekoncerter, hvilket for hende var en juledrøm der gik i opfyldelse.

Hun formåede med sin store erfaring, at skabe en stemningsfuld ramme om julen, som for hende står for næstekærlighed, hjertevarme, og hvor samling af familie og venner er i højsædet.

Med denne julekoncert vil Julie Berthelsen igen i år give sit bidrag til at lade julefreden sænke sig, til at julemåneden forbliver det tidspunkt på året, hvor vi alle kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden og hvor godt vi har det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter kan du allerede nu købe på Koncertsalen Alsions hjemmeside .

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...