Salon MbyS – Et strejf af luksus til Sønderborg-priser

Arkivfoto

Arkivfoto

9. oktober 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der venter dig en god oplevelse med et strejf af luksus, hvis du bestiller en tid hos MbyS Couiffures i Borgen. Her står Sasha Vosooghi klar til at behandle dit hår efter alle kunstens regler  – endda uden du skal spare op, inden du bestiller tid.

– Alt hos os begynder med, at man får vasket håret i luksusshampoo, der gives en behagelig hovedbundsmassage og så nyder kroppen godt af, at man sidder i en massagestol, siger Sasha Vosooghi til Sønderborg Nyt.

– Vi gør os umage for, at vores kunder får en rigtig god oplevelse – og det betyder også gode råd om hårpleje og vi har de bedste produkter på hylderne, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom MbyS er indrettet virkeligt luksuriøst, så er priserne ikke skruet op.

– Vi har altså Sønderborg-priser, siger Sasha Vosooghi. Og når han bruger ordet “vi”, så er det fordi, han har en frisør mere ansat.

Både han selv og kollegaen er klar til at svinge saksen, så du kan gå hjem med lige præcis en af de frisurer, der er helt rigtige til dig. Heldigvis er det sådan, at du kan få gode råd, så tøjstil, personlighed og frisure kan gå op i en højere enhed.

– Vi gør os umage for at vores kunder får en god behandling og det er ikke bare for at få dem til at komme igen. Men det er dét, der giver den faglige tilfredshed, siger Sasha Vosooghi, der er yderst tilfreds med at være chef i egen salon.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se mere på MbyS’ facebookside: https://www.facebook.com/MbysCoiffure

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...