Kokkeelev var så glad for Hotel Alsik at han blev efter læretiden

3. februar 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Hotel Alsik har ingen problemer med at få kokkeelever og efter sommerferien skal der igen ansættes et hold.

“Der bliver en del af de kokkeelever, som vi har nu, færdige med deres uddannelse og så skal de videre”, siger Gitte From, som tager sig af alt det administrative, der er omkring Hotel Alsiks lærlinge.

De unge mennesker, som drømmer om at lære kokkefaget af Jesper Koch og hans dygtige hold, skal sende en ansøgning via hotellets hjemmeside .

Artiklen fortsætter under annoncen

“De unge kommer til en samtale, hvor vi kigger på, om de har et drive, fornemmer deres motivation og bemærker deres personlighed”, siger Gitte From og tilføjer, at de også kommer med på en såkaldt prøvevagt.

“Så oplever de, når køkkenet kører og alle er travle – og det giver dem en fornemmelse af, hvad de går ind til”.

Kok Michael Vohs begyndte sin læretid på Hotel Alsik en måned inden åbningen og efter læretiden blev han på hotellet, hvor han nu er en del af det hold, som laver de spændende retter, der sættes ind foran gæsterne i Freias Spisestue.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har altid været glad for at lave mad, men det eneste jeg kendte til hotelbranchen, inden jeg kom i lære, det var opvasken på Hotel Baltic.”, siger han.

“Det har været rigtigt fedt at lære en hel masse af Jesper Koch, som selv har prøvet rigtigt meget”, siger Michael Vohs, som i læretiden også lavede mad til gæsterne på Syttende og i Restaurant Alsik samt til selskaber.

“Vores kokkeelever prøver det hele”, siger Gitte From.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...