Tour-optakt: Skal du med på Forårs-Touren

5. februar 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Tour de France kommer til Sønderborg og Vidar Motion arrangerer derfor et nyt motionsløb Palmesøndag. Det bliver med start og mål ved SFS hallen.

Arrangementet er en del af Sønderborg Kommunes 100 dages eventprogram.

Løbet er for hele familien, med alt fra børneløb på to km til halvmarathonløb samt flere distancer ind i mellem, også walk, skriver Vidar Motion.

Dette løbe-event kombinerer de kendte konkurrencer, vi kender så godt fra Tour de France-cykelløbet, med gode sønderjyske traditioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over den gratis t-shirt som alle får, vil man have mulighed for at vinde den prikkede trøje hvis man er hurtigste mand/kvinde på den lokale Alpes d’Huez-bakke med hårnålesvingene.

Den grønne sprintertrøje kan vindes på den flade sprint i Katrinelundskoven.

Og hurtigste mand/kvinde under 23 år vinder den hvide trøje.

Der er naturligvis gule trøjer til de samlede vindere på alle distancer, også børneløbet.

Største tilmeldte hold vinder holdkonkurrencen.

De sønderjyske traditioner fastholdes, med et solæg til alle i målområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil også være lokale musikere, som underholder langs ruten og i målområdet.

Ruterne præsenterer Sønderborg på flotteste vis. 5 og 10 km er koncentreret omkring Sønderskovens nordlige del.

Halvmarathonløberne kommer hele vejen rundt om byen, og kommer forbi vartegn som Støvlen, Slagmarken, Alssundbroen, Hotel Alsik, havnen, slottet, strandpromenaden, lystbådehavnen og til sidst Katrinlund/Sønderskoven.

Vi prøver at lave en festlig dag, med et grønt tvist og medaljerne er lavet af certificeret træ, lokalt dansk produceret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle interesserede inviteres på gratis for-træning på halvmarathon, 10 km og 5 km-ruterne i løbet af februar.

Vores første fortræning er på halvmarathon-ruten og starter lørdag d. 12. februar kl. 10:00 fra SFS Hallen.

Du skal være hjerteligt velkommen til at være med og du kan tilmelde dig løbet her på Sønderborg Forårs-Tour .

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...