Kom og hør om biodiversitetskrisen og det der styrer den

7. februar 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. På biblioteket i Sønderborg kan du i morgen, tirsdag, klokken 19 høre, hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet, og om konsekvenserne for fremtidens levende natur, samt hvilke løsninger skal vi satse på.

Arrangementet er en livestreaming af et offentligt foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet, skriver biblioteket.

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet ‘masseuddøen’ ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen ’Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under forandring ’. I foredraget vil du få et overblik over, hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad er rewilding?

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.

Endelig vil du høre, hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

Hent gratis billet på bibliotekets hjemmeside.

 

6. maj 2024 Frivillige, Gråsten

KGGO i Gråsten klar med netværket Tøse Sjov

6. maj 2024 Frivillige

Mange kvinder i KGGO føler sig ensomme og mangler et netværk. Initiativet, Tøse Sjov er et nyt tilbud, der skal skabe et trygt og støttende rum for kvinder i KGGO, hvor de kan mødes, tale frit, dele oplevelser og finde fællesskab. Tøse Sjov har til formål at: Skabe et trygt og støttende rum for kvinder […]

Læs mere...