Kun fantasien begrænser Tour-udsmykningen i butikkerne

9. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften var medlemmer fra Vores Sønderborg samlet hos Keller og Co, hvor der først blev nydt en fransk inspireret tallerken og derefter sat fokus på Sønderborg som målby for Touren.

“Vi er ved at pakke æsker med en masse Tour-ting, som kan bruges i butikkerne og vores bannere må I gerne hænge op i Jeres vinduer”, sagde citychef Axel Nielsen. Der er en masse regler for brug af navn og logoer fra selve Touren og det bedste er, at butikkerne ikke bruger dem.

“Det samme gælder navnet ‘Tour de France’ som også er beskyttet”, sagde projektleder Bente Blenstrup fra Sønderborg Kommune, som er tovholder på Sønderborgs andel i Tour de France. Hun anbefaler, at butiksejerne bruger fantasien, når de sætter scenen til Tour-optakten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bente Blenstrup fortæller, at Tour de France bliver den største begivenhed nogensinde. Og i de sidste 100 dage, inden cykelrytterne kommer til byen, så vil Christian den Xs Bro være gul. Og den bliver ikke malet, men pakket ind i stof. Stoffet bliver senere lavet om til muleposer, så der er også tænkt grønt.

“Til alle dem, der gerne vil se cykelrytterne, så anbefaler jeg, at de stiller sig ved et vejsving, hvor cyklerne kommer lidt ned i fart. Står man ved en lang, lige landevej, så er det hele meget hurtigt overstået”, siger hun og fortæller, at håbet er, at flest muligt er med til at farve Sønderborg i Tourens farver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og den gule farve har Vores Sønderborg fundet ud af at bruge, når der skal males brugte cykler.

“De gule cykler kan butikkerne have stående udenfor og så kan de jo sætte en blomst i kurven”, siger citychefen. Han fortæller, det også vil være en god idé at pynte butikken op på møder, der får kunderne til at tænke på cykelløbet, som skal køre i mål her i Verdens Grønneste Målby.

Der blev også snakket om, at når cykelrytterne er kommer over målstregen den 3. juli, så vil der være en masse gæster i Sønderborg – og der blev snakket om, at det ville være en rigtig god idé, hvis der blev lavet et afterparty. Måske i et stort telt på Ringriderpladsen.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...