Nu er der lys på slottet

10. februar 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag blev der endelig tændt lys på slottet og der var pænt med mennesker på torvet ved Rytterstatuen, hvor de drak kaffe, spiste kage og lagde ører til taler fra Christel Leiendecker, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab og museumsinspektør Axel Johnsen fra Museum Sønderjylland.

“Det er en stor glæde, at vi endelig – som i endelig – kan tænde lys efter en meget lang og vedholdende indsats. Ønsket om lys på slottet har været her igennem 15 år”, sagde Christel Leiendecker og tilføjede, der er lys på slottet de kommende to uger og herefter i aftalte perioder og på fastsatte dage.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en stor dag i dag og nu bliver der tændt lys på to af det 800 år gamle slots facader – og der har været mange møder og mange overvejelser på vejen hertil”, sagde museumsinspektør Axel Johnsen.

“Nogle mente, der i stedet burde været lys i vinduerne og mørkt udenfor. Sådan var der jo tidligere, hvor byens borgere stod ude i bælgravende mørke og kiggede på slottet”.

Men nu er der altså tændt lys – og når det bliver rigtigt mørkt, så er det lettere at se det.

“Jeg tror, at Slots- og Kulturstyrelsen gik med på ideen, fordi resten af området er oplyst og slottet derfor lå som et mørkt område”, sgde Axel Johnsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...