Musikchef Nikolaj Andersen fortæller om Verdis Requiem

13. februar 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På biblioteket i Sønderborg kan du onsdag 23. februar høre musikchefen for Sønderjyllands Symfoniorkester, Nikolaj Andersen, fortælle om Verdis Requiem. Et værk som Sønderjyllands Symfoniorkester i øvrigt opfører i marts, skriver biblioteket.

Den italienske komponist var i sin samtid bredt kendt som manden bag opera-succeser som La Traviata, Aida og Rigoletto. Det lå ham fjernt at skulle skrive et requiem – musik over den oldgamle dødsmesse på latin.

”Requier findes der masser af! Hvorfor tilføje endnu et”, sagde Verdi frækt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men man kan blive klogere med alderen. I Giuseppe Verdis tilfælde i en alder af 55 år, da et af hans forbilleder, komponisten Rossini, døde.

Verdi blev så nedslået, at han gik sammen med en hel skare andre italienske komponister om at skrive et kollektivt requiem til Rossinis minde. Hver skrev de én sats og Verdi bidrog med den afsluttende sats,Libera me. Desværre var der så mange forskellige interesser involveret, at requiet aldrig blev opført.

Fem år senere fik Verdi dog en anledning til at bruge Libera me. Nu var det nemlig digteren Alessandro Manzoni, der gik bort. Han var en samlende skikkelse i den unge italienske nation – og Verdis helt store idol.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...