Realmæglernes hjemmeside er i luften igen

13. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

RealMæglernes hjemmeside er nu i luften igen efter, at et hacker-angreb hos RealMæglernes it-leverandør betød, at flere hjemmesider fredag den 4. februar af sikkerhedsmæssige årsager blev lukket ned. Men nu kan boligkøberne igen gå på boligjagt på RealMæglernes hjemmeside og kundernes data er ikke kompromitteret i forbindelse med hacker-angrebet:

”Med dygtig hjælp fra eksperter er alt nu reetableret, og der er ikke sket nogen skade i forhold til vores kunder. Alt er sikret bag lås og slå. Når andre var i luften tidligere end RealMæglerne, skyldes det bl.a., at vores set up hos it-leverandøren er større, og derfor var der mere data, der skulle testes og sikres”, forklarer Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Realmæglerne Seeberg i Sønderborg er der selvfølgelig glæde over, at hjemmesiden igen er i luften.

”Men mens den var lukket, kunne kunderne se vores boliger på boligsiden – og i stedet for at sidde ved computeren og se billeder, så fik de en fremvisning”, siger Dorthe Seeberg fra Realmæglerne i Sønderborg.

Hun fortæller videre, at både hun og hendes medarbejdere oplevede, at de faktisk kunne sælge bol.iger uden hjemmesiden.

”Og det var helt dejligt at opleve, at vi også fungerer uden at have en hjemmeside”, siger Dorthe Seeberg til SønderborgNYT.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...