Kommunen bryder reglerne om aktindsigt

17. februar 2022 Broager Skrevet af: Redaktion

Fem gange har Ankestyrelsen underkendt kommunens foreløbig fem forsøg på ikke at udlevere et referat fra et møde i Strategisk Jordforsyning i november 2019 til den borger, som ville udstykke en snes nye byggegrunde syd for Nejsvej i Broager.

Tilsynsmyndigheden, Ankestyrelsen, giver borgeren ret i, at kommunen i strid med reglerne ikke har givet fuld aktindsigt eller ikke har givet holdbare begrundelser for afslag. Kommunen opfylder ikke lovens krav i sagen, fremgår det af Ankestyrelsens mail til kommunen den 8. februar, skriver Broager.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen handler om, at kommunen har afvist at fortælle om udfaldet af et møde i Strategisk jordforsyning i november 2019, hvor borgmesteren sammen med administrationen drøftede en anmodning fra Ole Hansen om at lave en boligudstykning i Broager.

Ankestyrelsen har siden sommeren 2020 ikke alene peget på de fejl, kommunen gør sig skyldig i. Alle fem gange har Ankestyrelsen også retvist kommunen i at tolke love og paragrafferne korrekt.

”Ankestyrelsen beder derfor Sønderborg Kommune om at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan har tilsynsudtalelsen lydt enslydende:

Første gang den 11. august 2020
Anden gang den 9. oktober 2020
Tredje gang den 21. januar 2021
Fjerde gang den 8. april 2021
Femte gang den 8. februar 2022

“Om jeg nogensinde får opklaret, hvorfor jeg ikke må lave en privat udstykning, der ikke koster kommunen noget, er jeg spændt på”, siger Ole Hansen til Broager.dk.

Du kan læse mere om sagen på Broager.dk .

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...