Stormen Nora: Beredskabet er klar til at rykke ud

Fra Stormen Malik. Foto: Bachs Foto

Fra Stormen Malik. Foto: Bachs Foto

18. februar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Stormen Nora er på vej til Danmark vestfra og ventes at ramme Sønderborg-området i aften fra kl. 21 til 03. Det bliver med meget voldsomme vindstød på op til 35 meter i sekundet. Det gode råd er at blive hjemme og inden døre, men sker der uheld, er Beredskabet klar til at hjælpe.

Stormen bliver værst i det sydlige Danmark, hvor DMI har givet den kategori 2 – farligt vejr. Det betyder, at Beredskabet og Vej & Park er i beredskab fra kl. 18 i aften og frem til kl. 06 i morgen tidligt og klar til at rykke ud og fjerne for eksempel træer, der er væltet ned over veje.

Artiklen fortsætter under annoncen

”En storm af den styrke betyder risiko for væltede træer og fare for, at fx tagplader kan rive sig løs. Det betyder også, at det bedste råd er at blive hjemme og inden døre. Hvis man af vægtige grunde skal ud, skal det være med største forsigtighed, da det i mørket er rigtig svært at se væltede træer og løse dele, der blæser rundt. Det er som om, det pludseligt dukker op i mørket”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen i en pressemeddelelse.

Hvis man som borger ser træer på vejen eller løse dele, der er til fare for menneskers sikkerhed, skal man ringe til Brand & Redning på tlf. 70 27 76 30. Brand & Redning koordinerer i samarbejde med de frivillige brandværn og Vej & Park indsatsen for at fjerne ting, så farlige situationer så vidt muligt undgås.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er særlig opmærksomhed på medarbejderne i hjemmeplejen, som uanset vejret skal frem til borgerne. Medarbejderne i hjemmeplejen har deres egen hotline til Beredskabet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...