Sønderborg Forsyning er klar til at sætte vindmøller op

23. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det bliver i samarbejde med European Energy, at Sønderborg Forsyning skal bygge vindmølleparken i Lillebælt. European Energy der er specialister i vind- og solenergi, har nemlig købt sig ind i projektet og ejer nu 50 procent.

”European Energy er nogle af de dygtigste til at udvikle grønne løsninger inden for sol- og vindenergi. Samtidig har de stor erfaring med lignende energiprojekter rundt om i verden, og der er ingen tvivl om, at deres store viden og erfaring med ledelse af denne type projekter bliver en stor styrke”, siger Sønderborg Forsynings direktør, Hans Erik Kristoffersen i en artikel på ProjectZeros hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den grønne vedvarende energi skal forsyne både Sønderborg-områdets borgere, institutioner og virksomheder og samtidig levere energi til et nyt Power-to-X anlæg, hvor elektriciteten skal omdannes til grønne brændstoffer.

Vindmølleparken er afgørende for målsætningen om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029 og den målsætning glæder administrerende direktør hos European Energy, Knud Erik Andersen, sig til at være med til at indfri.

”Vi ser frem til at kaste os ind i kampen for at få vindmøllerne op at stå og blandt andet udnytte den grønne strøm til et nyt Power-to-X eventyr i Sønderborg Kommune. Vi ser det som et stærkt partnerskab og glæder os til at bidrage med vores kerneviden inden for udvikling af havvindmølleparker”, siger Knud Erik Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parken skal placeres i et område kendt som Lillegrund.

Medejerskabskontrakten er underskrevet, og projektet går for alvor i gang, når miljøgodkendelsen er på plads, hvilket forventes at være i starten af 2023.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...