Torve-Hallens gæster lærte lidt om oste og vine

24. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften havde Torve-Hallen besøg af Lasse fra Sigurd Müller Vinhandel og Jesper Fogh, som er ostemester fra Naturmælks Hinge Mejeri – og formålet var at gøre godt 40 tilmeldte gæster klogere på, hvordan man sætter oste og vine sammen.

Olivenolie-sommelier  Natascha Gyldendahl Colombani fra Colombani i Broager, der sælger økologisk olivenolie, var også på besøg.

“Jeg kan fortæller Jer, at olivenolie skal I kun købe, når den er i en mørk flaske og så skal I bruge hele flasken i løbet af 3-4 måneder. På den måde får I det allerbdste ud af olivenolien”, sagde hun og tilføjede, at der findes 256 sorter oliven og de alle smager forskelligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Først af alt serverede Torve-Hallen kalve-scallopine og herefter kom der hele ti oste og ti forskellige vine.

“Vores oste udvikler vi sammen med restauranter og kokke”, sagde Jesper Fogh fra Naturmælk og fortalte så om deres brieost:

“Det er en korttidsmodnet ost, som modner udfra og ind. Udenpå er der en hvid skorpe – og det er skimmelhår, som er lagt ned”, sagde han.

“Og når vi tænker på, hvilke vine, vi skal tage til ostene, så tænker vi jo, at på villavejene, der plejede det at være rødvin, men vi kan sagtens drikke hvide vine til ost. Jeg synes, at I skal stille tre-fire forskellige vine frem, når i serverer et ostebræt”, sagde Lasse fra Sigurd Müller Vinhandel og tilføjede, at oste med power passer glimrende til hvide vine.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torve-Hallens restauratør, Paul Loichtl, fortalte til SønderborgNYT, at han ind imellem laver arrangementer.

“Det er ret populært og det er fortrinsvis vores stamgæster, der dukker op og bliver inspireret”.

 

 

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...