ProjectZero-visionen: Vindmøllepark til 2,5 milliarder kroner er en vigtig brik

1. marts 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har i lang tid haft planer om, der skal laves en vindmøllepark på Lillegrund i Lillebælt, så Sønderborg kan få grøn strøm. Og den vindmøllepark er meget vigtig i Sønderborgs ProjectZero-vision, siger borgmesteren.

“Vindmølleparken i Lillebælt er den brik, som gør alt det andet muligt”, siger borgmester Erik Lauritzen og tilføjer, at Sønderborgs klimaløsninger vil kunne sælges til resten af verden.

“Og det handler om kommunikation, om at fortælle de gode historier og sørge for at inddrage borgerne, især dem der skal have gravet i deres jord”, siger byrådsmedlem Tage Petersen fra Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu er der ingen garanti for, at der kommer en vindmøllepark i Lillebælt.

“Vi venter på miljøundersøgelsen og den kommer i løbet af sommeren og så tages der tilløb til projektet – og det bliver i respekt for både borgere og miljø”, siger direktør Hans Erik Kristoffersen fra Sønderborg Forsyning. Hvis det hele flasker sig, så mener han, at vindmølleparken vil stå klar med udgangen af 2026 – og derefter kommer Power-to-X-løsningen.

Knud Erik Andersen, der er administrerende direktør i og stifter af den danske virksomhed, European Energy, som skal bygge vindmølleparken, siger, at prisen kommer til at ligge på cirka 2.560.000.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“”Møllerne skal levere 160  Megawatt og prisen bliver på omkring 16 millioner kroner for hver Megawatt”, siger Knud Erik Andersen.

Hans Erik Kristoffersen fra Sønderborg Forsyning siger, der er borgere i Assens, som er trætte af Sønderborgs planer om en vindmøllepark tæt på deres kyst.

“Vi har haft masser af dialog og nu kommer der endnu mere”, siger Hans Erik Kristoffersen.

“Blandt andet skal vi fortælle, vi meget gerne ser, at vores idé bredes ud til resten af landet og resten af verden. Vi vil vise, vi kan lave CO2-neutral energi til en overkommelig pris”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektets realisering forudsætter en opdateret miljøkonsekvensvurdering og at den godkendes af Energistyrelsen samt at der efterfølgende gives byggetilladelse.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...