Kom og hør Thomas Ulrik Larsen fortælle om Paul McCartney

2. marts 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sir Paul McCartney står som en af de største melodimagere i anden halvdel af det 20. århundrede. På biblioteket i Sønderborg kan du fredag klokken 19 komme til et koncertforedrag med Thomas Ulrik Larsen om netop Paul McCartney.

Som medstifter af The Beatles forenede Paul McCartney to figurer, som hidtil havde været adskilt i popmusikken, nemlig sangskriveren og den optrædende musiker, skriver biblioteket.

Han var primus motor på de to 1967-udgivelser fra The Beatles, nemlig ‘Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band’ og ‘Magical Mystery Tour’. Paul McCartneys image som poppens pæne dreng er højst den halve sandhed. Han har talt indirekte igennem sin musik om racehad, fordomme og det opdelte Irlands problemer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som supplement til historien om McCartney fortolker Thomas Ulrik Larsen selv otte McCartney-kompositioner.

Thomas Ulrik Larsen 1971, er en af Danmarks mest erfarne og efterspurgte musikformidlere. Han var i mange år musikskribent for blandt andre Gaffa, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM. Derudover er Thomas Ulrik Larsen musikskolelærer, guitarist og sangskriver med fire albumudgivelser på cv’et under sit alias, Lysår.

Du finder din billet på bibliotekets hjemmeside.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...