Gråsten: Salon Sanne og Salon Seemann i ‘bofælleskab’

Celina Seemann og Susanne Vesperini
Celina Seemann og Susanne Vesperini
3. marts 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Efter snart 40 år som selvstændig frisør i Nygade i Gråsten ønsker Susanne Vesperini at skrue lidt ned i arbejdslivet og samtidig ønsker Celina Seemann at blive selvstændig frisør.

“Så Celine Seemann har flyttet sin Salon Seemann ind her hos mig i Salon Sanne i Nygade, hvor vi har hver sin virksomhed, men deles om husleje og telefon”, siger Susanne Vesperini til SønderborgNYT.

Celina Seemann fortæller, at hun har været i Dybbøl, hvor hun blev uddannet.

“Og jeg synes, at bofællesskabet med Salon Sanne er en rigtig god måde at komme til Gråsten på”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med både forældre og bedsteforældre på begge sider i Slotsbyen så kender Celina Seemann – trods sin unge alder – rigtig mange mennesker på Gråsten-egnen.

Hun er født og opvokset i Rinkenæs.

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...