I NY FORM er der ikke langt fra tanke til handling. Her har snakken ved kaffemaskinen og frokostbordet i den seneste tid gået på at begribe hvad der foregår i Ukraine lige nu. Det blev hurtigt besluttet at der måtte gøres noget. Kæden, der består af 31 butikker og en webshop, donerer derfor 50 procent af omsætningen fra lørdag den 12. marts til Røde Kors og det gøres med hensigten om at hjælpe Ukraine – uden at det skal koste kunderne ekstra.
Den ambitiøse målsætning er at donere én million til Røde Kors, hvilket vil blive den største donation i virksomhedens historie, skriver NY FORM.
”Jeg tror jeg har samme følelse af afmagt, som rigtig mange har, over det forfærdelige der sker i Ukraine i øjeblikket, hvor vi hver dag ser rædsomme billeder af bombede bygninger og mennesker der flygter med få ejendele. Samtidig ser vi til stor glæde, hvordan de omkringliggende lande – på trods af egne udfordringer – står klar til at hjælpe dem som flygter. Derfor giver det så meget mening at støtte Røde Kors, så ingen af de berørte lande står alene om den store byrde. Vi kan ikke påvirke krigen, men vi kan hjælpe dem, der er tilbage i Ukraine og også dem som flygter”, siger direktør Kurt Nielsen.
Det er ikke første gang at NY FORM søsætter samfundsstøttende initiativer. Eksempelvis har vi i en årrække støttet Havmiljøvogterne der arbejder for rene farvande og kyster, hvilket er en hjertesag, da langt de fleste butikker ligger i kystområder. For nu håber de på at kunderne tager godt imod initiativet på lørdag så målsætningen om at donere 1 million nås.




















