Stephan Kleinschmidt: Politik skal ud af Rådhuset

Arkivfoto

Arkivfoto

17. oktober 2013 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, skriver:

Jeg møder rundt om i kommunen mange borgere, som føler, der er for langt mellem dem og politikerne på rådhuset. Det skal der laves om på. Derfor er jeg tilfreds med, at byrådet har godkendt en borgerinddragelsespolitik. Ganske vist et alt for langt ord, men som helt konkret betyder, at borgerne skal sikres bedre muligheder for at deltage i det lokale demokrati.

Jeg kan mærke, at vi rykker os i den rigtige retning i Sønderborg Kommune. Men gode intentioner og fine ord gør det ikke alene. Vi skal i dialog med borgerne. De skal høres og tages med på råd, når vi træffer beslutninger, der vedrører deres liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor har jeg en ambition om, at vi som kommunalpolitikere skal prøve kræfter med en politikerrolle, hvor vi arbejder sammen med borgerne om at sætte en ny dagsorden. Vi skal ud af rådhuset og bedrive politik blandt borgerne, holde borgermøder, lave netværk, skabe visioner og arbejde mere med politikudvikling. Vi skal være lokalsamfundets talerør. Det kræver engagement, opmærksomhed og tålmodighed fra alle parter.

I andre kommuner er ”nærdemokrati” et fast punkt på dagsordenen i de politiske udvalg, hvorfor ikke i Sønderborg Kommune?

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal opgive at styre med regler, pisk og gulerod; men sætte borgerinddragelse i system ved blandt andet at gøre den til en fast del af kommunens kommunikationspolitik.

Sådan når kommunalpolitik ud i alle kommunens hjørner.

Det er din og min kommune – lad os være fælles om at udvikle den.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...