23. marts skydes der gang i den gule folkefest

16. marts 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Alle er inviteret med til åbningsfesten for 100-dages programmet, som finder sted i MultiKulturhuset onsdag den 23. marts fra klokken 16 til 17.30. Her sættes gang i tour-forfesten med et hav af aktiviteter, opvisninger, smagsprøver og meget andet, der viser, hvordan Sønderborg Kommune varmer op til Tour de France.

Åbningsfesten er både indendørs og udendørs – der vil der være et udpluk af smagsprøver fra 100-dages programmet med BMX-show, musik, sang og dans, cykelentusiaster samt kage og saft, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første viceborgmester, Stephan Kleinschmidt, byder på kommunens vegne velkommen og han glæder sig:

”Nu sætter vi gang i den gule folkefest i Sønderborg Kommune, der løber frem til den 3. juli. 100-dages programmet har en enorm bredde af indhold, men er samtidig også spredt godt ud i hele kommunen. En del af den bredde præsenterer vi ved åbningsfesten, hvor der er plads til alle, uanset om man er hardcore Tour de France fan, cykelinteresseret eller bare interesseret i gode, lokale oplevelser de næste 100 dage. Jeg glæder mig enormt over alle de arrangementer, som borgere, foreninger, institutioner med flere har planlagt, for det viser, at vi i fællesskab varmer op til Tour de France”.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...