Socialudvalgsformanden: Robotstøvsugere er noget fis

18. oktober 2013 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Socialudvalgsformand Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Robotstøvsugere er noget fis!

Det kom jeg til at sige. En udtalelse jeg er blevet kritiseret for. Og med rette. Men min udtalelse ikke var en fordømmelse af robotstøvsuge som sådan, men det at visse kommuner har erstattet praktisk hjemmehjælp med en robotstøvsuger. Det er noget fis.images

Artiklen fortsætter under annoncen

Som politiker bliver vi nødt til at have holdning til den fremtidige brug af velfærdsteknologi. Ikke kun til robotstøvsugere, men hele paletten med spiserobotter, vaskerobotter, telemedicin, videoskærme, intelligente senge, gps’erne m.v.

Velfærdsteknologien er kommet for at blive. Det bør vi glæde os over. Men det kræver at teknologien ikke bruges som en spare-øvelse, men som en hjælp til at supplere, ikke erstatte, kontakten og omsorgen.

Det skal føre til en bedre ældrepleje på de ældres betingelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brug af velfærdsteknologi skal altid være et tilbud, ikke tvang. Altså et tilbud, som, for den ældre, giver mening og tryghed.

Så længe det er tilfældet, er det mit indtryk, at rigtig mange ældre og pårørende, er positive over for brug af teknologien.

Det samme er jeg, men teknik skal bruges med omtanke og beslutningen om at bruge den skal tages sammen med den ældre.