Huset Torré får plads til Vinspecialisten på den nye adresse

Henning Petersen og hans Vinspecialisten er hyret af Rikke Torré
Henning Petersen og hans Vinspecialisten er hyret af Rikke Torré
19. marts 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag var Rikke Torré fra Huset Torré indenfor i sit kommende butikslokale i den bygning i Perlegade, som tidligere husede Deichmann Sko og hun noterede sig, at det er til at se en ende på alt det, som håndværkerne er i gang med.

“Jeg skal åbne Huset Torré i det her lokale den 19. april og det ser jeg virkelig frem til. Det bliver bare så godt og som noget helt nyt, så vil vi gøre mere ud af vine. Efter en god snak med Henning Petersen, som havde Vinspecialisten, så har vi nu en aftale om, at han kommer med de vine og andre drikkevarer, der var på hylderne i Vinspecialisten”, siger Rikke Torré.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg skal være i den nye Huset Torré torsdage, fredage og lørdage, hvor der vil være smagsprøver på vine eller måske spiritus. Der vil også komme arrangementer med de kendte glassmagning, hvor det er Riedl-glas, det handler om”, siger Henning Petersen til SønderborgNYT og tilføjer, der selvfølgelig også kommer andre smagninger.

Deichmann-lokalet er væsentligt større end Huset Torré-butikken er i dag og derfor bliver den delt op, så de enkelte varegrupper kan præsenteres bedst muligt. Det betyder mere mere plads til tøj, welness, smykker og tilbehør samt brugskunst.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og som noget helt nyt, så kommer der også udvalgte B&O-produkter på hylderne”, siger Rikke Torré og trods de nye initiativer, så er hun helt tryg ved at flytte sin butik.

“Jeg har haft butik i 33 år og jeg har en god fornemmelse for, hvad kunderne sætter pris på – og i det nye lokale kan vi give dem en bedre oplevelse, forkæle og inspirere. Og er der kvinder, som har manden med ind i butikken, så giver vi ham gerne et glas vin i hånden, som han kan nyde, mens hun kigger på hylderne”, siger Rikke Torré.

15. maj 2024 112, Sønderborg

Stor udrykning til havnen i Sønderborg

15. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag kørte politiet med udrykning gennem Sønder Havnegade og hen til kajen ud for Havbogade. Der var også kaldt ambulance, lægebil og Beredskab Sønderborgs reddere var også kommet. “Vi havde fået en melding om en drukneulykke, men da vi kom frem, kunne vi se en person, der svømmede mod den anden side af Alssund. […]

Læs mere...