Kommunen vil have styr på om lokale beskyttelsesrum kan bruges

29. marts 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Der har i den seneste tid været talt og skrevet om beskyttelsesrum og afdelingsleder i kommunens Service & Ejendomme, Mia Rauff Nielsen siger til SønderborgNYT, at der på papiret er 316 sikringrum i Sønderborg Kommune.

”39 af disse er i kommunale bygninger.  277 andre sikringsrum i kommunen findes i for eksempel private virksomheder og boligforeninger”, siger Mia Rauff Nielsen til SønderborgNYT og hun fortæller videre, at forvaltningen skriver ud til de private virksomheder i denne uge og forventer, at besigtigelsen af deres og de kommunale sikringsrum foretages i nærmeste fremtid og forventes at være gennemført inden for et par uger.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når de tilsyn er gennemført, kender vi præcis det aktuelle antal og ved, om de overholder alle de krav, der er for et sikringsrum. Det gælder også antallet af pladser i sikringsrummene, hvor det på nuværende tidspunkt er for usikkert at kunne sige helt præcist hvor mange, der er, så længe tilsynene ikke er gennemført”, siger afdelingslederen. Det er situationen i Ukraine, som gør, at det er aktuelt at se på sikringsrum.

”Vi kan dog sige, at der ikke er nok pladser til at huse alle kommunens borgere på én gang”, siger Mia Rauff Nielsen. På landsplan er der, ifølge forsvarsminister Morten Bødskov, fire millioner pladser i danske beskyttelsesrum – og rummene kan gøres klar, hvis behovet opstår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udmeldingen fra Beredskabsstyrelsen er, at der ikke er nogen aktuel militær trussel mod Danmark.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...