Det vrimler med strikkeentusiaster i den nyåbnede garnbutik Garniverset

1. april 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Indehaver Anja Egeris slog dørene op til sin garnbutik, Garniverset i Perlegade for undeer to uger siden og hun må have ramt plet hos de strikkeglade. Det vrimler nemlig med kunder hver dag. Det er både unge nybegyndere og ældre strikkeeksperter, der kommer for at købe garn og finde inspiration i det flotte, farverige og velindrettede Garnivers.

“Rigtig mange begyndte at strikke under Corona-nedlukningerne, og jeg ser også flere unge kunder i butikken, end jeg havde regnet med. Jeg er meget overvældet over den store opbakning, jeg mærker, og jeg havde ikke turde drømme om, at det ville starte så godt, som det har gjort”, siger Anja Egeris til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at have kæmpet med stress i en årrække, har Anja Egeris fundet sin helt rette hylde som selvstændig butiksindehaver, og hun går på arbejde med glæde og overskud hver dag. Hun har allerede en del nye tiltag og ideer, der kan udvikle Garniverset, i støbeskeen.

“Jeg er ved at stikke følere ud med henblik på at lave nogle hyggelige, sjove og anderledes strikkehold. Det kan være mandestrik, singlestrik, barselsstrik eller noget helt fjerde. Der er allerede mange positive tilbagemeldinger på ideen, så der kommer til at ske noget her i butikken”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anja Egeris har også i tankerne at gøre Garniverset til en Strik-In Café, hvor folk kan komme forbi med deres strikketøj i dagtimerne, og få en sludder og et par hyggelige timer i det indbydende sofahjørne, som allerede står klar til brug i Garniverset./ds

Du kan SE BILLEDER HER .

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...