10. april 1864: Dybbøl Mølle rammes af fuldtræffer

10. april 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fra optakten til 150-året for Slaget ved Dybbøl:

I går var det danskerne, der nød godt af den tykke tåge over Dybbølstillingen, hvilket forhindrede kraftig preussisk beskydning. Her til morgen er det så desværre preussernes tur til at udnytte den dårlige sigtbarhed.  Sløret af tågen har fjenden oprettet to morterbatterier i den nyligt anlagte halvparallel, og de er i øvrigt påbegyndt anlæggelsen af en ny parallelgrav ca. 250 længere fremme end halvparallellen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 10.30 er tågen imidlertid lettet så meget, at preusserne genoptager bombardementet med fuld styrke. Dybbøl Mølle, et prominent dansk landemærke og for den danske hær en glimrende observationspost over slagmarken, er indtil nu ikke blevet voldsomt beskudt. Preusserne har netop udset sig møllen.

Efter at være strejfet et par gange af preussiske granater bliver møllen omkring kl. 14 ramt af en fuldtræffer. Mølletårnets øverst del kollapser, hvilket udløser et jubelbrøl fra de preussiske linjer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fuldtræfferen krediteres til den riflede 12 punds kanon i det preussiske 5. batteri under premierløjtnant Millies, som personligt var blevet beordret til at beskyde møllen af oberstløjtnant von Bergmann. Det preussiske batteri har formået at ramme møllen på en afstand af lidt over 3,1 km.

Kilde: 1864 Live

21. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Skal Sønderborghus tages af salgslisten?

21. maj 2024 Kultur

I sommeren 2022 besluttede Byrådet at sætte en række kommunale bygninger til salg, så der kunne spares penge, men nu opfordrer forvaltningen til, at Byrådet tager to bygninger af salgslisten. Det drejer sig om Sønderborghus og også Riecks Arkæologiske Stensamling i Svenstrup. Forvaltningen har talt med bestyrelsen i Sønderborghus, der ikke ønsker at overtage bygningerne […]

Læs mere...