Hotel Alsik: Freia Spisestues rolige rammer indbyder til ren hygge

12. april 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når der tales og skrives om Hotel Alsik, så handler det tit og ofte om Michelin-restauranten Syttende, men det store hotel byder også på gode madoplevelser i Freias Spisestue, hvor der er en fast menu med fire eller fem retter. I weekender er der mange, som bruger en aften netop i Freias Spisestue – men den er også åben ugens andre dage.

“Der er stille og en dejlig ro i Freia – der er ikke hele tiden gæster, som kommer og går og så er der masser af vinduer, så udsigten til Alssund kan nydes, mens man sidder og spiser”, siger Hotel Alsiks franske køkkenchef, Yves Matter Lindén, til SønderborgNYT og han fortæller, at det er en dejlig ramme til en rigtig hyggelig aften.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Maden, som vi serverer i Freias Spisestue, er mest med afsæt i det nordiske køkken og det er regionale og lokale råvarer, der indgår i retterne. I køkkenet følger vi sæsonen for råvarerne, så de kommer på tallerkenerne, når de er helt friske og allerbedst”, siger køkkenchefen og lover, at Freia altid byder på en virkelig god madoplevelse, hvor vinmenuen er med til at løfte oplevelsen.

Han fortæller videre, at tjenerne i Freias Spisestue altid gør deres bedste for at kredse om gæsterne og fortælle om maden og om vinene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan booke bord i Freias Spisestue via hotellets hjemmeside.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...