Sidst i april er der en flydebro i Augustenborg Havn

17. april 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Augustenborg Brolaug har fået et stykke af den gamle badebro, som før lå ude ved badehusene. Badebroen gik desværre i stykker under en af stormene sidst på vinteren, så kommunen måtte fjerne hele broen.

“Brolauget var så heldig, at vi måtte få et stykke af flydebroen”, siger brolaugets formand, Lars Baumann, i en pressemeddelelse.

“Fremover vil flydebroen være at finde ved siden af vores slæbested. Det er vigtigt for brolauget og alle vandklubberne, at vi fremover får noget aktivitet på Augustenborg Havn”, fortsætter Lars Baumann.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil så gerne åbne havnen op for flere aktiviteter. Om det så er SUP, havkajakker, jollesejlads, Jetski, eller om der er nogle børn, der vil fiske krabber fra den gamle badebro, så skal alle være velkommen”.

“Jeg ved, at Sejlklubben i Augustenborg vil købe nogle krabbestænger og spande her til sommer, der kommer til at ligge i en trækasse, som alle frit kan låne”, siger Lars Baumann.

Brolauget forventer, at flydebroen kan benyttes i slutning af april måned, når de har fået alle både i vandet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...