Hør om tiden hvor sønderjysk fragtsejlads skiftede til fritidssejlads

26. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Historisk Forening for Graasten By og Egn og Historisk Samfund for Sønderjyllands Sønderborgkreds indbyder til foredrag om sønderjysk søfart efter Genforeningen. Med afsæt i udgivelsen af tobindsværket om sønderjysk søfarts historie holder museumsinspektør Karsten Hermansen foredrag:

Ved Genforeningen i 1920 stod sønderjysk søfart bogstavelig talt i et vadested. Nordslesvigerne – sønderjyderne – var nu blevet danske, men stod med tyske styrmandspapirer og maskinmesteruddannelser. Skibene var i visse tilfælde taget som krigsbytte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu skulle boet gøres op, og skibene skulle have de rette ejere. Samtidig blev indarbejdede samarbejdspartnere – ikke mindst i Flensborg Fjord – placeret i hvert sit land. Det udløste både afbrydelser og etableringer af samarbejde på det maritime område.

Selv om det nationale spørgsmål dukker op hist og her, udviklede søfarten i årene efter 1920 sig i et mønster, der mindede meget om resten af Danmarks. Grænseregionen skabte dog grobund for særlige nicher i form af smørbåde og spritruter, men udviklingen fra mange små selvejere og mindre rederier til store sammenhænge var overalt den samme.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Sønderjyllands vedkommende betød det groft sagt, at udviklingen gik fra fragtfart til fritidssejlads.

Foredraget er den 9. maj i Ahlmannsparken fra klokken 19.00.

Alle er velkomne, men tilmelding skal ske til Bodil Gregersen, [email protected], eller Else Egholm, [email protected].

Der serveres kaffe og kage til 35 kroner.

I forbindelse med foredraget er der mulighed for at erhverve tobindsværket om sønderjysk søfarts historie til nedsat pris.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...