EU: Sønderborg er med blandt 100 udvalgte klimabyer

28. april 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Som én af 100 byer i hele EU er Sønderborg Kommune udvalgt til ’Climate-Neutral and Smart Cities Mission’. Det har Europa-Kommissionen netop offentliggjort.

De 100 byer skal hjælpe Europa-Kommissionen med at omsætte ambitiøse klimamålsætninger til handlinger og ny innovation og på den måde vise vejen for øvrige europæiske byers klimaomstilling og samlet  får de omkring 2,6 milliarder kroner i EU-støtte til at opnå målet.

Udvælgelsen glæder Sønderborg borgmester, Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, at det er bekræftelse på, at vi med hele vores klimaindsats og i særdeleshed med ProjectZero har gjort det rigtige i Sønderborg-området med at arbejde frem mod et CO2-neutralt energisystem i 2029. Det understreger, at vi tør gå foran, og at vi kan lære andre byer, hvordan de bedst kan lave en grøn omstilling. Vi har iført os den grønne førertrøje, og at EU giver os et så stort kvalitetsstempel bør fylde os med stolthed over den proces, vi er i fuld gang med i Sønderborg Kommune, siger han og understreger, at udvælgelsen er med til at bekræfte valget af Sønderborg som værtsby for årets IEA-konference.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune er valgt ud blandt et stærkt ansøgerfelt på 377 byer fra alle EU-medlemsstater, og udvælgelsen understreger kommunens ambition om at blive en klimaneutral og smart by i 2030.

”Deltagelsen giver samtidig Sønderborg en stor synlighed i europæiske byer, og vores erfaringer inden for energieffektivisering kan komme i spil og demonstrere den mest effektive vej til at opnå et CO2-neutralt energisystem, hvor vi viser, at i Sønderborg gør vi det, hele verden taler om – at blive CO2-neutral i en fart”, siger Lars Tveen, bestyrelsesformand for ProjectZero-fonden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdet for Missionen for 100 klimaneutrale og smarte byer i 2030 går snart i gang, og allerede den 11. maj er der velkomst-webinar for alle udvalgte byer.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...