Hjemmeværnet gør soldatertiden på kasernen levende igen

30. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kontaktudvalget for Militære Traditioner i Sønderborg har flere lokaler på Sønderborg Kaserne, hvor de agter at holde fast i historien om den tid, hvor der var soldater på den gamle kaserne. Blandt andet bliver der lavet en udstilling, som fortæller om livet i den store bygning på Gerlachsgade.

“Planen er, at vores udstilling skal stå klar til september og i den vil vi vise lidt fra dengang kasernen blev bygget og så frem til den renovering, som kommunen står bag”, siger Leif Larsen fra Hjemmeværnet. Han er tidligere seniorsergent og har haft en stor del af sin tjeneste på Sergentskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Udstillingen skal selvfølgelig vise noget fra den tid, hvor det var den tyske marine, der brugte kasernen, ligesom der bliver en del fra perioden efter genforeningen og frem til Sergentskolen flyttede”.

I fremtiden skal kasernen – udover at være bopæl for Kontaktudvalget for Militære Traditioner i Sønderborg – også huse en række frivillige foreninger – og Sønderjysk Sangcenter er forlængst rykket ind på bygningens øverste etage.

Inden det blev besluttet, at der skal flytte frivillige foreninger ind på kasernen, sagde tidligere chef for Sergentskolen, oberstløjtnant Viggo Ravn:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det som en kaserne er bedst egnet til, det er, at der er soldater i den”.

Og også i fremtiden vil der være soldater i den gamle bygning.

Du kan SE BILLEDER HER.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...