Onsdag tændes der lys i kasernens vinduer

2. maj 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Onsdag aften, 4. maj, vil man igen kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 755 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, da frihedsbudskabet kunne høres i BBC’s radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig og fem års besættelse var slut.

Lysene tændes i de to gamle kasernebygninger kl. 21:00, og slukkes igen kl. 22:30, skriver Kontaktudvalget for Militære Traditioner i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lystændingen på kasernen er en gammel tradition fra den tid, hvor kasernen husede sergentskolen. En tradition, der sidenhen blev gennemført hvert femte år – tændt af sergentelever og kasernens faste personel, og i 2015 af asylansøgerne, der dengang boede på kasernen.

I dag holdes traditionen i hævd gennem et samarbejde mellem Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborgområdet, Hærhjemmeværnet, Sønderborg Kommune, OCTOPUS, ipnordic samt HOTEL Sønderborg Kaserne – og siden 2020 har man valgt at tænde lysene hvert år, frem for hvert femte. I år vil også en tidligere sergentelev fra hold 1985/1986 deltage i lystændingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den nordlige bygning, ”Skolekasernen”, ejet af HOTEL Sønderborg Kaserne, vil der være lys på fire etager ud mod Alssund samt ind mod kasernegården – i alt 304 stearinlys. I den sydlige bygning, ”Regimentskasernen”, ejet af Sønderborg Kommune, vil der ligeledes være lys på begge sider af bygningen – i alt 541 stearinlys. I samme tidsrum vil flaget være hejst i kasernens flagtårn – belyst af projektører.

Alle er velkomne til at kigge forbi Sønderborg Kaserne onsdag aften – både i bil, på cykel og som gående. I kasernegården vil man desuden kunne hilse på Als Veteranklub, som vil være til stede før og under lystændingen. Hér vil der vil være mulighed for at købe en kop kaffe og samtidig støtte Julemærkehjemmet Fjordmark.

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Colosseum klar med god sønderjysk mad til turisterne

16. maj 2024 Erhverv

I køkkenet på Restaurant Colosseum ved Havnepromenaden har restauratør og køkkenchef Ali Abu Fadel Moussa, som tog sin kokkeuddannelse i København, travlt med at lave mad til gæsterne, mens han fortæller, at selvom turistsæsonen ikke rigtigt er begyndt, så er der allerede mange turister i byen. “En del af dem kommer på Colosseum, fordi lokale […]

Læs mere...