Cykelmotionister tramper i pedalerne for at lave reklame for Sønderborg

11. maj 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag formiddag brændte en lille gruppe cykelmotionister masser af energi af, mens de igen, igen og igen cyklede op ad Jomfrustien.

Gevinsten for de hårdt trampende cyklister er, at de kommer med i en reklamefilm, som skal vise Sønderborg er et herligt sted at bo.

“Vi er i gang med at lave den første i en række reklamefilm for GO TO Sønderborg og cykelmotionisterne er blot en lille del i den ‘maggiterning’, som vi laver”, siger Lars Mejer, som står for optagelserne.

“Når vi har taget cykelmotionister med, så er det selvfølgelig, fordi Touren kommer til Sønderborg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver en lidt anderledes reklamefilm.

“Vi arbejder ud fra overskriften ‘Tæt på’, hvor det handler om helt almindelige mennesker i Sønderborg, vi viser fællesskaber og viser, at man kan have et rigtigt godt liv i Sønderborg”, siger Lars Mejer til SønderborgNYT.

Direktør Tanja Have fra TO GO Sønderborg siger til SønderborgNYT, at det er ramme for optagelserne, der hedder Tæt på’.

“Vi kommer tæt på kulturen, tæt på erhvervslivet, på uddannelserne, tæt på nullet og tæt på hinanden. Vi inviterer resten af Danmark – og verden – tæt på – og vi skal have modet til at lade andre komme tæt på”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Reklamefilmene skal vise på landsdækkende tv i begyndelsen af juni måned.

Du kan SE BILLEDER HER.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...