Elstrup-Elstrupskov er Årets Landsby i Sønderborg Kommune.  

Trofæet overrækkes. Foto:: Sønderborg Kommune
Trofæet overrækkes. Foto:: Sønderborg Kommune
17. maj 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Julearrangement, affaldsindsamling, multifest og opsætning af en ny badebro. Det var nogle af de aktiviteter, der gav fællesskab og livskvalitet i Elstrup-Elstrupskov i 2021. En enig dommerkomité har derfor valgt at pege på Elstrup-Elstrupskov som Årets Landsby i Sønderborg Kommune.

Når Sønderborg Kommune kårer Årets Landsby, kigger dommerkomiteen på, om landsbyen tør tænke nyt, tør tage chancer, viser bredde og har opbakning fra hele landsbyen samt om landsbyen har aktiviteter, som andre kan blive inspireret af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landsbyen fik mandag aften overrakt prisen, som består af 5000 kroner, en plakette og en vandreskulptur, skriver Sønderborg Kommune.

Landsbyen viste sidste år desuden stort sammenhold i forbindelse med planerne om en lokalplan for det bevaringsværdige miljø i byen. Denne plan var landsbyen ikke vild med, og med blandt andet indsigelser og underskriftsindsamling lykkedes det at få planerne ændret.

Derfor pegede dommerkomiteen på den nordalsiske landsby, som gennem mange år har samlet og koordineret kræfterne, og som har bevist værdien af et landsbylaug.

18. maj 2024 Erhverv, Sydals

Padelcentret i Hørup lukker om få dage

18. maj 2024 Erhverv

Sønderborg kommune har valgt at lukke Hørup Padel, skriver Martin Prokopek Jensen fra Fysio Performance 360° på Facebook. Fysio Performance 360° holdt indvielsesreception i det splinternye SeaDane Padel Center ved siden af klinikken på Kallehave i Hørup den 25. juni sidste år. Som nogen af jer måske ved har vi i de seneste tre år […]

Læs mere...