Sind: Mathilde Falch krydrede sin historie om psykisk sårbarhed med sange

19. maj 2022 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften bød den lokale Sind-formand, Jens Christian Kristensen, velkommen til foreningsmedlemmer og gæster på Café Friends i Nordborg, hvor der først skulle spises og derefter lyttes til Mathilde Falch, der udover at være sanger og sangskriver også er ambassadør for Sind.

“Vi har inviteret Mathilde Falch, fordi hun har nogle dybe sange, som giver mening for mange af os”, sagde foreningsformanden.

Mathilde Falch trådte frem og med sig havde hun sin bassist.

“Jeg vil fortælle om det at være psykisk sårbar – og jeg er selv kommet igennem psykisk sygdom og et stofmisbrug. Alt det ville jeg egentlig lægge bag mig og så bare være rockstjerne”, sagde Mathilde Falch.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men der er flere og flere, som har brug for psykiatrien og den er stadig nedprioriteret, så mange syge mennesker render panden mod en mur”.

Hun fortalte, der er mange, som ikke kan forestille sig, at man ikke bare får hjælp, når man henvender sig på eksempelvis et psykiatrisk hospital.

“Det er også svært at tro, indtil man selv står og har brug for hjælp”, sagde Mathilde Falch.

Noget af det, som gør det svært at få politikere til at skrue op for psykiatrien, det er, at psykiske sygdomme nærmest er tabu.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det tabu skal vi bryde og mange flere skal tale om psykisk sygdom”, sagde sangeren.

Mathilde Falch fortalte om forskellige episoder i sit liv – og hun krydrede fortællingen med sange, som rammede historierne ind.

Du kan SE BILLEDER HER.

14. maj 2024 112, Sønderborg

Der skal børn ikke opholde sig

14. maj 2024 112

Der er børn, som ind imellem opholder sig i det gamle garageanlæg på DSB-grunden ved Mejeriet. Det fortæller Kjeld Jørgensen fra det lokale politi. “Når vi ser det, så sender vi børnene væk, fordi det ikke er helt ufarligt for dem at være der. Det er gamle, forfaldne bygninger”, siger politikomissæren og opfordrer til, at […]

Læs mere...