Trafik: Søndag kører 2600 cykelmotionister ind fra Gråsten til Sønderborg

25. maj 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

Omkring 2.600 personer deltager søndag i cykelmotionsløbet Tour de Syd, og det kan give nogle trafikale påvirkninger på dagen, hvor der køres på Tour de France-ruten fra Vejle, Haderslev, Kolding, Aabenraa og Gråsten med ankomst til Mølleparken i Sønderborg søndag eftermiddag, skriver Sønderborg Kommune.

Og det er særligt søndag eftermiddag, at cykelløbet kan give nogle ulemper for beboere og trafikanter langs ruten i Sønderborg Kommune.

Fra Gråsten starter touren på Ringriderpladsen i Gråsten, hvor der vil være samlet start. Foran feltet vil der køre en bil og en motorcykel for at sørge for god afvikling af løbet. Der vil i rundkørslen ved Nybøl være trafik officials, ligesom der ved rundkørslen ved Bøffelkobbel vil være trafikregulering af Politihjemmeværnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der forventes også et stort pres på vejene i Sønderborgs midtby i forbindelse med motionscykleløbet. Derfor er Kærvej, fra Ringgade og til Lindevang, spærret i tidsrummet fra kl. 12.30 og til kl. 19.00. Der vil være færdselsregulering ved Politihjemmeværnet i krydset ved Ringgade.

I den sydlige side på Kærvej vil der være parkering forbudt fra lørdag den 28. maj til og med søndag aften den 29. maj.

Man kan se mere om Tour de Syds rute på Tour de Syds hjemmeside.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...