Symfoniorkestret spiller gratis koncert den 10. juni

Dirigentstuderende Marco Crispo. Pressefoto

Dirigentstuderende Marco Crispo. Pressefoto

31. maj 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderjyllands Symfoniorkester spiller debutkoncert med fri entré fredag den 10. juni kl. 19.30 i Koncertsalen i Alsion.

Hvert år holder Sønderjyllands Symfoniorkester, i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, dirigentseminarer, hvor unge dirigentstuderende, med råd og vejledning af erfarne dirigenter som undervisere, får mulighed for at lære og udvikle deres dirigentkundskaber, skriver symfoniorkestret i en pressemeddelelse.

Dirigentuddannelsen afsluttes med en debutkoncert, som også er den dirigentstuderendes afsluttende eksamen og det er netop sådan en debut, som publikum nu har mulighed for at opleve og som samtidig afrunder årets seminarsamarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er dirigent Marco Crispo, der med denne debutkoncert afslutter sit dirigentstudie ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor han har studeret hos Giordano Bellincampi og Michael Schønwandt.

Han skal dirigere orkestret gennem et spændende koncertprogram: Zoltán Kodálys Koncert for orkester, Dmitri Shostakovichs Cellokoncert nr. 1. og Igor Stravinskijs Symfoni i C. Aftenens solist i cellokoncerten er Cansın Kara.

Koncerten erstatter den tidligere annoncerede ’åbne prøve’, som skulle have fundet sted samme dag kl. 10.00-14.00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Orkestret er glade for i stedet for at kunne invitere alle interesserede til en flot aftenkoncert.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...