Strandhjem byder på Musikfestival for psykisk syge

2. juni 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag 16. juni fra kl. 15.00 til kl. 19.30 arrangerer det psykiatriske botilbud Strandhjem i Brunsnæs igen en musikfestival for psykisk syge.

Musikfestivalen er et tilbud til psykisk syge fra botilbud, bofællesskaber, væresteder og hjemmeboende i Sønderjylland. Festivalen henvender sig til en målgruppe, som kan have det svært med at benytte sig af de ordinære koncerttilbud i området. Udover, at give gæsterne en god musikoplevelse i trygge rammer, er målet med festivalen også at styrke fællesskabet indenfor socialpsykiatrien i det sønderjyske, skriver arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Festivalen arrangeres med støtte fra fonde og lokale virksomheder. Vi har i år modtaget støtte fra Fabrikant Mads Clausens Fond, Linak, Lions Club Broager-Gråsten, Sindslidendes Fond 2022, Bobbyfestival, Toosbuys Fond, SuperBrugsen Broager og Leif Hansen Broager & Gråsten Radio.

I år leveres musikken af de lokale musikere og bands Downtown Dynt, Ulrik og Hitfabrikken.

Vi håber igen i år at se mange festivalgæster, som vil høre god musik og opleve hygge og fællesskab. Personale, beboere og frivillige på Strandhjem er klar til at sørge for at skabe rammerne for en dejlig musik eftermiddag og aften.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som altid, så sørger Strandhjem for at der kan købes mad, drikke og kaffe i festivalteltet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...