Asylansøgere inviteres på gratis besøg i Universe

Universe. Foto: Ole Kæhler

Universe. Foto: Ole Kæhler

3. juni 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I Universe er der gode chancer for, at du vil høre nye fremmede børnestemmer fornøje sig i Universes naturvidenskabelige attraktioner.

Universe har med økonomisk opbakning fra Danfoss indgået en samarbejdsaftale med Asyl Syd, som giver mulighed for, at børnefamilier, der opholder sig på et af Asyl Syds sønderjyske opholdscentre, tilbydes en oplevelsesrig dag i Universe, mens de venter på myndighedsbehandlingen af deres asylsager.

Universe tilbyder gratis entré til parken og Danfoss tilbyder at betale for buskørsel fra beboernes opholdscenter i Sønderjylland til Universe og retur. Asyl Syd vil stå for den samlede koordinering og kommunikation til beboerne og Asyl Syd stiller desuden en medarbejder til rådighed på turen som tolk.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har sammen med Danfoss taget initiativ til at tilbyde denne aftale til Asyl Syd, fordi vi synes de løfter en stor opgave for hele Sønderjylland med at modtage de mange flygtninge, særligt fra Ukraine, som lige nu søger tilflugt i vores landsdel.  Vi spurgte derfor os selv, hvordan vi bedst kan hjælpe dem, der i disse dage hjælper andre”, siger direktør Torben Kylling Petersen i en pressemeddelelse.

”Vores forretning er at skabe mindeværdige familieoplevelser med leg og læring, og det synes vi kunne være et tiltrængt tilbud for de børnefamilier, der i disse dage i stort antal søger tilflugt i Sønderjylland med helt andre oplevelser i bagagen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Asyl Syd i løbet af sæsonenarrangere 20 dagsbesøg i Universe og hver gang invitere op til 50 beboere med på turen.  Det giver stor fleksibilitet og mulighed for, at mange af Asyl Syds beboere i hele Sønderjylland kan få glæde af aftalen i løbet af året. Danfoss betaler for den nødvendige buskørsel fra asylcenteret til Universe og retur.

”Vi er glade for at støtte det her projekt og give en hånd til Asyl Syd, som gør en vigtig forskel i lokalsamfundet. Siden den første dag i konflikten har vores fokus været på sikkerheden for vores kollegaer i Ukraine og deres familier, hvoraf flere nu er hjulpet til andre lande. Vi har også doneret udstyr til genopbygningen af kritisk infrastruktur i Ukraine, lavet en indsamling blandt vores medarbejdere og dertil har Bitten & Mads Clausens Fond doneret en million euro til Ukraine”, siger Kjell Strøm, direktør for Danfoss i Nordeuropa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Asyl Syd vil varetage den praktiske koordinering af aftalen og vil således selvstændigt arrangere de 20 dagsbesøg, så de planlægges optimalt i forhold til de øvrige aktiviteter for beboerne på Asyl Syds otte centre. Og på en sådan måde, at flest mulige børnefamilier på Asyl Syds centre i hele Sønderjylland kan opleve ’en fridag med leg og læring’.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...