Debat: Læs hvorfor Slesvigsk Parti valgte ‘den blå’ sti-løsning

Kirsten Bachmann. Privat foto

Kirsten Bachmann. Privat foto

3. juni 2022 Sundeved Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Kirsten Bachmann, Slesvigsk Parti, skriver:

På mødet i Natur-, Klima- og Miljøudvalget blev det sidste stykke godtaget af Nybøl Nor-stien. Der var lagt op til, at der kunne vælges tre linieføringer, der alle kræver ekspropriation. Den gule, langs kysten, kræver dog yderligere 400 meter henover privat grund. Den gule linie føres henover et yderområde i en nedlagt lergrav med forskellige højder.

Med erfaring fra øvrige dele af Nybøl Nor-stien bliver lerjord hurtig meget fedtet og kan medføre til at vejen er ufremkommelig. Stihandleplanene siger også, at for at imødekomme de forskellige behov, er det vigtigt, at stierne har den nødvendige kvalitet i udformning og udstyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den gule linieføring kan derfor blive en dyr løsning i forhold til at der evt. skal bygges broer eller faste stier. Fordelen ved den gule stiføring, er naturlig nok, at den er kystnær og at den ikke krydser jernbanen.

I stihandleplanen skrives, at adgang til kysten er højt prioriteret, men landskabsoplevelser, natur og kulturhistoriske oplevelser er alllesammen med til at fastlægge den bedst mulige rute. Nybøl Nor-stien går mange steder langs kysten – men også gennem skov og over mark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi stemte for den blå linieføring. Dog har jeg bedt om, at der undersøges en linieføring gennem skoven med indgang lige efter Gråsten Teglværk og dermed skal man ikke gå hele vejen langs banen. Stien kommer fortsat til at gå gennem beboelse, men kan føres ned på Gråstenstien, hvor man kan gå til højre mod den Kongelige Køkkenhave eller mod venstre og fortsætte retning Fiskenæs og den øvrige Nybøl Nor-sti.

Én af formålene med Sønderborg kommunes stihandleplan, er også at stiplanlægningen forholder sig aktivt til kommunens øvrige strategiske udviklingsarbejde og støtter op om kommunens indsatser. Mulighederne med den linieføring, vi nu har sagt ja til, er, at den kan være med til at guide vandrere til at tage en afstikker til den Kongelige Køkkenhave.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ja, stien forløber gennem et villakvarter for at en befærdet vej krydses det mest sikre sted. Men hensyn til at cyklister og gående skal bevæge sig på samme strækning, handler det kun om små 100 meter. Det mener vi i dette tilfælde, er en god løsning.

Vi mener, at den sti vi har valgt, opfylder kriterierne i stihandleplanen ved, at vi forhåbentlig kan finde en smuk rute gennem skoven som alternativ til kysten.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...