Debat: Hvorfor låses nogle af de offentlige toiletter af klokken 19?

8. juni 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Arne Nielson, Sønderborg, skriver: 

Sønderborg Kommune har vedtaget nogle åbnings- og lukketider for toiletter ved Strandpromenaden og ved Den Sorte Badestrand. For nuværende bliver toiletterne låst kl. 19:00, igennem vinteren har der hersket lukketider som kl. 16:00, kl. 17:00 og kl. 18:00. Hvem eller hvilken person i den kommunale administration har fået gennemført disse tåbelige lukketidsregler?

Kan det virkelig være korrekt at et handicaptoilet skal være aflåst fra det nævnte klokkeslæt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til Byrådet er der at meddele følgende både torsdag den 2. juni, fredag den 3. juni, lørdag den 4. juni  samt søndag den 5. juni var der foretaget aflåsning kl. 19:00, desuagtet at der konkret på de ovennævnte adresser var kørestolsbrugere til stede på tidspunktet kl. 21:30 og kl. 22:00 – de almene gående personer kan jo være nødsaget til at forrette deres nødtørft i det tilstødende grønne buskads/område, men det er uvægerligt en større opgave, at skulle manøvrere en kørestol hen til sådan en ’lokal’ mulighed. Samtidig vil en sådan foretagsomhed være ret uhumsk i sin helhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til Byrådet er der kun at meddele: Såfremt det nævnte skal anses for at være normal turist- og turismestandard, som skal være gældende i kommunen, så bør de ansvarlige fremkomme med et klokkeklart budskab overfor turisterne, handicappede, og børn, at besøg på Strandpromenaden og Den Sorte Badestrand ikke kan tilrådes på grund af manglende adgang til toiletfaciliteter.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...