Jørgen Mads Clausen er villig til at udvide Alsion

8. juni 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Jørgen Mads Clausen sagde på debataftenen tirsdag aften i teltet på Sønderborg Klimadage, at han meget gerne ser, at Alsion bliver udvidet.

Ordene faldt i forbindelse med, at den tidligere bestyrelsesformand for Danfoss, sagde, at der på sigt skal forskes i geotermisk energi og der blev straks spurgt om, om det så betød endnu en tilbygning til Alsion.

“Det kan sagtens ske, men det skal først være til en softwareuddannelse, som henvender sig til officerer og befalingsmænd, som skal uddannes i cybersikkerhed “, sagde Jørgen Mads Clausen og uddybede sagen lidt:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er sådan, at den part, som har den bedste logistik, vinder krigen”.

Det er ikke første gang, der bliver talt om en softwareuddannelse i cybersikkerhed i Sønderborg.

“John Lohff, Jørgen Mads Clausen og jeg selv har skrevet under på et brev, som vi har sendt til Christiansborg-partiernes forsvarsordførere og vi synes, at Folketinget, nu hvor der skal oprustes, kan placere den uddannelse her i Sønderborg som et plaster på såret efter lukningen af kasernen”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han tilføjer, at vi har SDU og vi har virksomheder, der sammen kan levere en uddannelse af god kvalitet.

Om det bliver Bitten & Mads Clausens Fond, der betaler en udvidelse af Alsion, vides ikke.

“Vi har ikke snakket konkret om det, men vi er venligt stemt”, sagde Jørgen Mads Clausen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...