Nyd et godt glas vin og aftensolen på terrassen ved Augustenborg_Project

Mette Henriksen med to franske sommeliers

Mette Henriksen med to franske sommeliers

29. juni 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

På fredag åbnes dørene til den splinternye vinbar, A_Terracce, hos Augustenborg_Project på Palævej i Augustenborg, hvor franske sommeliers er klar til at guide gæsterne frem til de allerbedste smagsoplevelser.

“I den kommende weekend gør vi ekstra meget ud af franske vine og det skyldes selvfølgelig, at Tour de France kommer til Sønderborg og fremover handler det også om østrigske og italienske vine, altså et mix af det, vi har på hylderne”, siger sommelier Alexandra til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Augustenborg_Project udstilles der kunst af god kvalitet, der er café og bistro, A_Garden, som byder på morgenmad, frokost, kaffe og kage samt aftensmad fra onsdag til lørdag i sommertiden – og nu udvides der med en vinbar med egen terrasse.

“Her hos Augustenborg_Project gør vi ikke noget halvt, så vi åbner en vinbar med terrasse til, så vores gæster kan nyde det gode sommervej og kigge ud i slotsparken, mens de smager på vores vine”, siger Mette Henriksen fra A_Garden.

Hun fortæller videre, at der ind imellem arrangeres vinsmagninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det er selvfølgelig også muligt at bestille en vinsmagning, ligesom det er muligt at holde selskaber i A-Garden og i vinbaren”, siger hun og tilføjer, at personalet står klar til at gøre deres allerbedste for at byde gæster i Augustenborg_Project på gode og solide helhedsoplevelser i de hertugelige omgivelser.

Gennem sommeren er vinbaren åben fredage og lørdage mellem klokken 15 og cirka 23. På søndage er dørene åbne mellem klokken 10 og 16.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...