Corona: Ansatte i ældreplejen og på sociale tilbud skal teste igen

2. juli 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet har lavet en aftale med kommunerne og regionerne om, at testindsatsen skal genoptages og det sker på baggrund af en vurdering fra sundhedsmyndighederne.

Fra fredag bliver personale i ældreplejen og på sociale tilbud med sårbare opfordret til at tage to selvtest for Corona om ugen.

Det skriver Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Fra 15. august bliver det faste personale i ældreplejen i stedet opfordret til at tage en PCR-test hver anden uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ministeriet opfordrer også til, at personer, som er pårørende til beboere på plejehjem eller modtagere af hjemmepleje, som er ældre end 85 år, tager en selvtest, før de besøger deres pårørende.

Fra fredag kan man som pårørende få en gratis selvtest fra kommunen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...