Nu er der ny bestyrelse i EUC Syd

5. juli 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

EUC Syd har fået ny bestyrelse og udskiftningen betyder et velkommen til en ny næstformand, Bukhard Winski, Head of HR DK Services hos Danfoss. Burkhard Winski ser frem til det strategiske arbejde i bestyrelsen, og fokus på den gode uddannelse.

”Jeg glæder mig til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet og være med til at sikre, at de mange elever får de bedst mulige uddannelser og egenskaber, som passer til arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden”, fortæller Burkhard Winski i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et af de nye medlemmer, Vibeke Høy Worm, kontorchef, Rektorsekretariatet på SDU, indtager desuden en ny plads og udvider dermed bestyrelsen fra 13 til 14 medlemmer. Skolens bestyrelse består derfor nu af otte medlemmer, som repræsenterer arbejdsgivere og -tagere, ét medlem udpeget af kommunerne i Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg, ét medlem særudpeget fra universitet, to medarbejderrepræsentanter, samt to elevrepræsentanter.

Udover den nye næstformand, Burkhard Winski, blev tre eksterne bestyrelsesmedlemmer budt velkommen. Her er tale om Søren Leerskov Rasmussen, Adm. Direktør hos Bo Michelsen A/S, Jonas Andreasen, Produktionschef ved KVM-Genvex A/S, og Jesper Sibbesen, CFO ved Hansen & Søn A/S Tricolore. I denne omgang blev tre personer med deres daglige gang på EUC Syd desuden valgt ind, nemlig en ny medarbejderrepræsentant, Christina Ackerman, og to elevrepræsentanter, Ida Fink Christensen og Noah Dirksen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg glæder over, at jeg kan være med til også at sætte fokus på den gymnasiale del af EUC Syd. Jeg vil gerne bidrage til at sikre sammenhængen og samspillet mellem gymnasiet og de videregående uddannelser. Vi skal nemlig sikre, at eleverne får den bedst mulige overgang fra EUC Syds gymnasier til de videregående uddannelser”, siger Vibeke Høy Worm.

Bestyrelsesmedlemmerne er vigtige for EUC Syd og gennem bestyrelsen er arbejdsmarkedet bredt repræsenteret, så EUC Syds arbejde bedst muligt kan sikre eleverne og deres uddannelse.

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...